Arrangementer & events

Foreningen afholder en masse forskellige arrangementer over hele året, både internt og i samarbejde med kommunen, andre foreninger og organisationer. Vi forsøger at planlægge dem i god tid (i hhv. jule og -sommerferien), men gode ideer er altid velkomne i løbet af året.

Sociale arrangementer

Sæsonopstart, sensommerfest, filmaften, julefrokost, depotoprydning... Vi kan altid komme i tanke om en god anledning til et socialt arrangement. Som regel hiver vi teambuildingkassen frem og laver noget god mad. Tak til socialudvalget for at arrangere de skønneste sammenkomster og de fedeste fester!

 

Friluftsarrangementer

Vi afholder et væld af arrangementer for vores medlemmer.
Knob-maraton, sanketure, snitteværksted, stillevandring, tema-saunagus, 'Nak & Æd', krebseudflugt, rejseinspirationsaften... Har du en god ide og mod på at hjælpe til? Så lad os få lagt det i kalenderen!

Events

Engang imellem varetager eller deltager vi i events for at tjene penge til foreningen. Det gør vi f.eks. ved at sende frivillige afsted til store events som Aalborg Halvmarathon, eller ved at afholde egne teambuildingevents for virksomheder eller private.

Derudover har vi i Aalborg Friluftsliv et rigtig godt samarbejde med bl.a. Aalborg Kommune. Det åbner ofte muligheder for at bringe vores aktiviteter med til kommunale events som f.eks. Idrætsmødet, Vestbydagen og Grøn Familiedag